Det sidste farvel

Det er altid svært at tage afsked med et kæledyr, som i lang tid har været en fast del af familien.

Hvornår er det der rigtige tidspunkt? Det afhænger bl.a. andet af, hvordan kæledyret har det, men også af andre faktorer. Er du i tvivl om dit dyrs helbred eller vil du gerne have en snak om livskvalitet, er du velkommen til at ringe når som helst.

Selve aflivningen foregår således, at dyret først bliver bedøvet med almindelig bedøvelsesmiddel.

Når den er faldet i søvn, gives en overdosis af et andet bedøvelsesmiddel. Det hele foregår selvfølgelig med dyrlægen, og I bestemmer helt selv hvor meget og hvor lidt I vil være med.

Når beslutningen er taget, skal men også tage stilling til, hvad der skal ske med kæledyret.

Der er følgende 4 muligheder:

1. Man kan taget kæledyret med hjem, og begrave det i haven. Vær dog opmærksom på hvilke regler der kan være herom.

2. Vi kan sørge for at dyret bliver kremeret. Det er kun kæledyr der bliver kremeret hos det krematorie*, som vi benytter – så dit kæledyr bliver altså ikke brændt sammen med affald eller lign.

3. Man kan også få asken retur i en urne. Dette kaldes en enkeltdyrs-kremering og er lidt dyrere løsning, fordi krematorieovnen skal renses fuldstændig inden brænding, og asken fra det enkelte dyr opsamles efter kremering. Der er flere muligheder for valg af urne, som standard anvendes en økologisk rålers-urne, men kontakt os endelig og hør om mulighederne.

4. Vælger man enkeltdyrs-kremering, har man mulighed for at få taget lidt af asken fra og støbt det ind i et glas smykke. Man vælger og bestiller smykkerne på www.perle-lai.dk. Dette kan være en smuk lille unik ting til minde om din bedste ven. Ønskes erindringssmykket, skal dette oplyses ved aflivningen.